For de fleste virksomheder er finansiering afgørende for at kunne drive forretningen på bedst mulig vis. Uanset om der er tale om nystartede eller mere etablerede erhverv, kan der være behov for attraktive erhvervslån til at vækste forretningen.
I denne guide vil vi hjælpe dig med at blive klar til at optage et erhvervslån til din virksomhed. Du kommer blandt andet til at lære mere om forskellige typer af lån til erhvervsdrivende, hvilke formål der kan være med at låne, hvad et erhvervslån koster og meget mere.
- Udvalgte erhvervslån til danske virksomheder
- Kort introduktion til erhvervslån
- Typer af erhvervslån
- Formål med at låne til erhverv
- Udbydere af erhvervslån
- Sådan afdrages erhvervslån
- Erhvervslån rente: Prisen for at låne til erhverv
- Sådan finder du det bedste erhvervslån til din virksomhed
- Krav til erhvervslån: Hvad skal din virksomhed leve op til?
- Ofte stillede spørgsmål om erhvervslån
Udvalgte erhvervslån til danske virksomheder
Inden at vi går i gang med den nødvendige baggrundsviden, har vi her samlet en oversigt over udvalgte udbydere af erhvervslån til danske små- og mellemstore virksomheder (SMV’er). Er du ikke interesseret i resten af guiden, men blot på udkig efter det bedste erhvervslån, så er oversigten her et godt sted at starte.
Reklamelink
Reklamelink
Reklamelink
Reklamelink
Reklamelink
Oversigten er senest opdateret den 19. februar 2024.
Kort introduktion til erhvervslån
I det private liv betragtes lån af mange som værende noget, man så vidt muligt skal holde sig fra. Mens det også gælder om at have et sundt forhold mellem indtægt og gæld i virksomheder, skal forpligtelser ikke nødvendigvis betragtes som noget negativt.
Typisk vil en virksomhed bruge penge fra et erhvervslån til at vækste forretningen hurtigere, end hvis de ikke indhentede kapital udefra. Så længe at man formår at tjene mere end man betaler i renter på lånet, vil det helt grundlæggende være hindrende for virksomhedens vækst ikke at optage et erhvervslån.
Der er naturligvis en række faktorer, som man skal være opmærksom på, når man optager et lån som SMV for at gardere sig imod, at man sætter sig for dyrt eller på anden vis ender i problematiske økonomiske situationer. Flere af disse faktorer vil vi komme nærmere ind på senere i guiden, men hovedpointen er, at gæld er vigtig for virksomheders vækst.
Brancheorganisationen, Dansk Industri, udgav i 2018 en analyse, der viste at danske virksomheder overordnet set havde nemt ved at låne penge til vækst. Tallene viste dog også, at særligt små virksomheder med under 20 ansatte oplevede udfordringer, som større virksomheder ikke kunne genkende.
Det er blandt andet en af årsagerne til, at vi skriver denne guide. Formålet er nemlig at hjælpe dig og andre repræsentanter fra SMV’er med at få bedre og nemmere adgang til finansiering gennem erhvervslån.
Typer af erhvervslån
Der findes flere forskellige typer af erhvervslån – også flere end det vil være gavnligt at gennemgå her. Nedenfor har vi dog udvalgt fire af de mest almindelige låntyper, som danske virksomheder benytter sig af.
Banklån
Et banklån dækker i dette tilfælde over et lån til en virksomhed, der enten udstedes af en traditionel erhvervsbank eller et finansieringsselskab. I de fleste tilfælde vil virksomheden få overført det lånte på én gang og efterfølgende skulle tilbagebetale beløbet med renter i løbet af en periode.
Når man taler om erhvervslån, vil det typisk være et banklån, der menes.
Kassekredit
En kassekredit er et erhvervslån, hvor virksomheden får mulighed for at lave overtræk, så at sige. I modsætning til et banklån udbetales der ikke et beløb ved indgåelsen af aftalen, men i stedet kan virksomheden løbende hæve op til en fastsat øvre grænse.
Hver måned vil virksomheden betale renter af det beløb, som er blevet hævet fra kassekreditten, indtil den hævede tilbagebetales. Denne type af erhvervslån bruges af mange virksomheder til at sikre, at de altid har likviditet, selvom udbetalinger til leverandører og indbetalinger fra kunder falder på forskellige tidspunkter.
Iværksætterlån
Et iværksætterlån er et lån, der udstedes specifikt til iværksættere og nyopstartede virksomheder. Det fungerer ofte som et banklån, men betragtes separat, fordi det typisk vil være sværere at opnå grundet virksomhedens begrænsede historik.
Udover banker og finansieringsselskaber, er Vækstfonden en af de største udbydere af iværksætterlån i Danmark.
Fakturabelåning
Mange små og mellemstore virksomheder har kunder, der kræver lange betalingsfrister. Det kan have alvorlige konsekvenser for likviditeten i virksomheden, hvorfor flere vælger at gøre brug af fakturabelåning.
Det er en type erhvervslån, hvor et finansieringsselskab betaler et beløb svarende til en udsendt faktura mod, at virksomheden tilbagebetaler det lånte, når kunden betaler fakturaen.
Formål med at låne til erhverv
Der kan være mange grunde til at optage et lån til erhverv. Generelt set vil det handle om enten at finansiere virksomhedens vækst eller overlevelse. Nedenfor vil vi kort gennemgå nogle af de mest almindelige formål med erhvervslån blandt SMV’er i Danmark.
Erhvervsstiftelse
De fleste virksomheder kræver startkapital til indkøb af inventar, varelager og des lige. Derfor er mange interesseret i at optage et lån til nye virksomheder. Som beskrevet ovenfor, under afsnittet om iværksætterlån, kan det give nogle udfordringer, men uanset er det fortsat en af de mest efterspurgte former for erhvervslån.
Investering i aktiver
Aktiver kan være afgørende for virksomheders vækst, hvad end det er nye biler, maskiner eller lokaler. Det er ikke ualmindeligt, at erhvervsdrivende vælger at optage et lån til at finansiere investeringen; enten fordi likviditeten ikke rækker til købsprisen eller fordi den forventede øgede indtægt er højere end lånets omkostninger.
Virksomhedskøb
Blandt de lidt større virksomheder er opkøb af andre virksomheder en attraktiv måde at vækste på. Det vil dog ofte kræve finansiering i en grad, som de færreste selskaber har likviditet til. Derfor er det ikke ualmindeligt at optage et lån, der er specifikt møntet på køb af virksomhed.
Indkøb af varelager
Et varelager vil for mange virksomheder være den primære kilde til indtægt, og derfor også afgørende for både virksomhedens overlevelse og vækst. Af samme årsag vælger mange at optage et erhvervslån til indkøb af varer.
Forskud på fakturaer
Som tidligere beskrevet i afsnittet om fakturabelåning, vælger virksomheder med begrænset likviditet ofte at optage et erhvervslån som forskud på fakturaer. Det vil typisk være noget, der sker specifikt gennem fakturabelåningsvirksomheder, men kan også aftales med banken eller anden tilknyttet finansieringsvirksomhed.
Udbydere af erhvervslån
Der findes flere forskellige udbydere af erhvervslån, som en virksomhed kan henvende sig til, hvis de ønsker finansiering. Mest almindelige er bankerne, men lån til erhverv tilbydes også af finansieringsselskaber, staten og private investorer.
At have muligheden for at vælge mellem flere udbydere af erhvervslån er afgørende for mange små- og mellemstore virksomheder, som ofte kan kæmpe med at blive godkendt til at optage et lån i eksempelvis banken.
Banker
Langt de fleste erhvervslån optages typisk i den bank, som den pågældende virksomhed er tilknyttet. Typisk vil det være her, at man som virksomhed kan få den bedste aftale i hus, ligesom det også kan være fornuftigt at holde det i banken, for på den måde at gøre økonomien og lånet mere overskueligt.
Grundet de typisk lavere renter, stiller bankerne til gengæld ofte højere krav til de virksomheder, de låner penge til. Det vil sige, at man som regel skal kunne fremvise en nøje udarbejdet forretningsplan, grundige budgetter og lignende, der kan overbevise banken om, at virksomheden kan tilbagebetale det optagne erhvervslån.
Finansieringsselskaber
Finansieringsselskaber er virksomheder, der specialiserer sig i at tilbyde finansiering til andre virksomheder, dog uden at agere bank. Det kan eksempelvis være gennem fakturabelåning, men oftest vil det være i form af regulære erhvervslån eller kassekreditter.
Et finansieringsselskab vil i mange tilfælde have højere renter eller låneomkostninger end en bank. Til gengæld vil kravene til at optage lånet som regel være lavere, ligesom forløbet fra ansøgning til godkendelse og sidenhen udbetaling af lånet vil være væsentligt kortere.
Blandt SMV’er er finansieringsselskaber populære; netop fordi de mere akut kan hjælpe med finansiering, og fordi deres krav ofte er mindre komplicerede og mindre stramme end hos bankerne.
Staten
Blandt de mindre kendte udbydere af erhvervslån finder vi den danske stat. De tilbyder blandt andet finansiering til virksomheder gennem Vækstfonden, som det blev omtalt tidligere under afsnittet Iværksætterlån. Kravene kan ofte være lidt kringlede, men for flere virksomheder kan det være et attraktivt valg.
Udover de mere permanente tiltag, tilbyder staten også mere midlertidige erhvervslån, som det blandt andet blev set under coronanedlukningen, hvor påvirkede virksomheder fik mulighed for at ansøge om coronalån. Et mere indirekte eksempel er digitaliseringspuljerne, hvor små- og mellemstore virksomheder kan få op til 100.000 kroner i tilskud til digitaliseringsprojekter.
Private investorer
Det har i mange år været almindeligt, at private investorer, i form af business angels, enten har valgt at investere eller tilbyde erhvervslån til virksomheder, som de tror på. I senere tid er det dog også blevet mere populært for private med mindre formuer at gøre det samme.
Det er blandt andet gjort muligt gennem diverse digitale platforme, som bygger på koncepterne bag Peer-to-Peer-lending eller crowdlending. Her kan virksomheder angive sit finansieringsbehov, hvorefter private investorer kan vælge at låne et valgfrit beløb op til det angivne behov, mod at de for en andel af de renter, som virksomheden tilbagebetaler.
Sådan afdrages erhvervslån
Der er overordnet set tre forskellige måder, hvorpå et erhvervslån kan afdrages. Mest almindeligt er annuitetslånet, men både serielån og stående lån bliver også brugt. Hvorvidt et erhvervslån afdrages på den ene eller anden måde aftales med udbyderen af lånet og det aftalte vil fremgå af kontrakten.
I de nedenstående afsnit gennemgår vi kort de tre måder at afdrage erhvervslån på med tilhørende eksempler. Som du vil bemærke, har afdragsmetoden en indflydelse på lånets omkostninger. Har du mulighed for at vælge, vil det være serielånet, der medfører de laveste renteomkostninger.
Annuitetslån
Et annuitetslån (også kaldet obligationslån) har en fast ydelse. Renten på restgælden for hver periode regnes først, hvorefter det resterende beløb op til den fastsatte ydelse udgør afdraget på lånet. Dermed vil renteomkostningerne med tiden udgøre en mindre og mindre del af den samlede betaling, mens det modsatte gør sig gældende for afdraget.
År | Restgæld (primo) | Rente | Afdrag | Ydelse | Restgæld (ultimo) |
---|---|---|---|---|---|
1 | 100.000 kr. | 10.000 kr. | 16.380 kr. | 26.380 kr. | 83.620 kr. |
2 | 83.620 kr. | 8.362 kr. | 18.018 kr. | 26.380 kr. | 65.603 kr. |
3 | 65.603 kr. | 6.560 kr. | 19.819 kr. | 26.380 kr. | 45.783 kr. |
4 | 45.783 kr. | 4.578 kr. | 21.801 kr. | 26.380 kr. | 23.982 kr. |
5 | 23.982 kr. | 2.398 kr. | 23.982 kr. | 26.380 kr. | 0 kr. |
Total | 31.899 kr. | 100.000 kr. | 131.899 kr. |
Serielån
Ved et serielån aftales ikke en fast ydelse, men derimod et fast afdrag for hele lånets løbetid. Hertil lægges renterne for hver periode, så man finder ydelsen på lånet. Et eksempel på forløbet for et serielån kan ses i tabellen nedenfor:
År | Restgæld (primo) | Rente | Afdrag | Ydelse | Restgæld (ultimo) |
---|---|---|---|---|---|
1 | 100.000 kr. | 10.000 kr. | 20.000 kr. | 30.000 kr. | 80.000 kr. |
2 | 80.000 kr. | 8.000 kr. | 20.000 kr. | 28.000 kr. | 60.000 kr. |
3 | 60.000 kr. | 6.000 kr. | 20.000 kr. | 26.000 kr. | 40.000 kr. |
4 | 40.000 kr. | 4.000 kr. | 20.000 kr. | 24.000 kr. | 20.000 kr. |
5 | 20.000 kr. | 2.000 kr. | 20.000 kr. | 22.000 kr. | 0 kr. |
Total | 30.000 kr. | 100.000 kr. | 130.000 kr. |
Stående lån
Optager man som virksomhed et stående lån, vil man ikke afdrage på det i løbet af løbetiden, men i stedet betale det fulde beløb tilbage i erhvervslånets sidste periode. Indtil da betales udelukkende renter. Det er det grundlæggende koncept bag en kassekredit.
År | Restgæld (primo) | Rente | Afdrag | Ydelse | Restgæld (ultimo) |
---|---|---|---|---|---|
1 | 100.000 kr. | 10.000 kr. | 10.000 kr. | 100.000 kr. | |
2 | 100.000 kr. | 10.000 kr. | 10.000 kr. | 100.000 kr. | |
3 | 100.000 kr. | 10.000 kr. | 10.000 kr. | 100.000 kr. | |
4 | 100.000 kr. | 10.000 kr. | 10.000 kr. | 100.000 kr. | |
5 | 100.000 kr. | 10.000 kr. | 100.000 kr. | 110.000 kr. | 0 kr. |
Total | 50.000 kr. | 100.000 kr. | 150.000 kr. |
Erhvervslån rente: Prisen for at låne til erhverv
En af de informationer, som man er mest interesseret i, hvis man ønsker at optage et erhvervslån, er renten. Den er naturligvis bestemmende for, hvor meget det kommer til at koste at skaffe finansiering til virksomheden.
Problemet er, at det kan være rigtig svært at finde frem til den information, da renten som regel vil variere fra erhvervslån til erhvervslån. Det skyldes at renten på et erhvervslån er udtryk for den risiko, som udbyderen af lånet løber ved at tilbyde sin finansiering til en given virksomhed. Jo større risiko udbyderen mener at løbe, jo højere vil renten være – og omvendt.
I 2017 kunne Nationalbanken rapportere om historisk lave renter på små erhvervslån. Dengang lå gennemsnitsrenten for disse lån på 3,25 %, men i november 2022 var den gennemsnitlige rente steget til 5,10 % for erhvervslån på op til 2.000.000 kroner. Disse tal stammer fra Nationalbankens DNRNUPI-tabel, som bliver opdateret på månedlig basis.
Ofte vil det forholde sig sådan, at renten er lavere på banklån, mens finansieringsselskaber tager en lidt højere rente. Hvorvidt det også er tilfældet for et erhvervslån til din virksomhed, er dog ikke til at sige, før du har modtaget tilbud fra begge.
Reducér renten ved at stille sikkerhed
De fleste erhvervslån gennem finansieringsselskaber vil være uden sikkerhed. Det vil sige, at man som virksomhed ikke stiller noget af værdi til rådighed for udbyderne af lånet, som de kan indløse, hvis man ikke formår at vedligeholde sin tilbagebetalinger.
Dermed øges risikoen og det samme gør renten. Ønsker du at reducere renten, kan du vælge at stille sikkerhed for dit lån. Det er ikke alle udbydere, der accepterer dette, men særligt for banker, kan det være med til at få en aftale om et erhvervslån med en lavere rente end man ellers kunne få ved et erhvervslån uden sikkerhed.
Sådan finder du det bedste erhvervslån til din virksomhed
Det er helt naturligt, at du ønsker at finde det bedste erhvervslån, men det er vigtigt at pointere, at lån til erhverv ikke er en one-size-fits-all. Det vil sige, at det bedste erhvervslån til én virksomhed er ikke nødvendigvis det bedste til en anden.
Derfor kan og vil vi heller ikke udnævne ét erhvervslån som det bedste, for det vil ikke være noget, der giver nogen værdi. I stedet har vi nedenfor beskrevet processen for, hvordan du reelt set finder det erhvervslån, der passer bedst til din virksomhed.
Trinnene er som følger:
- Få overblikket over virksomhedens finansieringsbehov
- Læg et budget for erhvervslånet
- Indhent 3+ tilbud fra forskellige udbydere
- Gennemgå mulighederne grundigt
1. Klarlæg virksomhedens finansieringsbehov
For at kunne finde det bedste erhvervslån, skal forudsætningerne være på plads. Du skal derfor have et klart billede af, hvad det er virksomheden har behov for. Inden at du begynder på noget andet, bør du derfor undersøge og beslutte dig for følgende:
- Hvor mange penge har virksomheden behov for at låne?
- Hvad skal pengene bruges til?
- Hvilken form for erhvervslån vil være bedst til finansieringsformålet (lån, kassekredit eller fakturabelåning)?
2. Sæt en øvre grænse for erhvervslånets omkostninger
Når du har fået klarlagt virksomhedens finansieringsbehov, er næste trin at lægge et budget. Det er vigtigt at have en idé om de økonomiske konsekvenser, der vil være i forbindelse med finansieringen og den tilhørende investering.
Baseret på dette burde det være muligt at udregne en øvre grænse for erhvervslånets omkostninger, hvor det ikke længere vil være rentabelt at optage lånet. Tommelfingerreglen er, at lånet skal koste mindre end virksomheden vil tjene på de penge, der lånes.
3. Indhent tilbud fra flere udbydere
Der er mange udbydere af erhvervslån til små- og mellemstore virksomheder, og de kan alle tilbyde noget forskelligt. Det vil derfor uhensigtsmæssigt at vælge det første lån, du tilbydes. I stedet anbefales det, at du indhenter tilbud fra flere udbydere (både banker og finansieringsselskaber), for på den måde at holde dine muligheder åbne.
Der er overordnet set to måder, hvorpå man kan gribe indhentningen af tilbud an:
- Man kan selv tage kontakt til finansieringsselskaber og banker og bede dem afgive et tilbud på et erhvervslån, eller
- man kan benytte sig af en tjeneste, der på vegne af din virksomhed automatisk indhenter tilbud fra deres samarbejdspartnere.
Fordelen ved første metode er, at man helt selv vælger, hvilke udbydere af erhvervslån man modtager tilbud fra. Til gengæld er der typisk væsentligt mere arbejde involveret i at anskaffe tilbuddene.
Denne arbejdsbyrde forsvinder ved den anden metode, hvor man kan nøjes med at udfylde en ansøgning om erhvervslån og efterfølgende modtage op til flere tilbud. Til gengæld må man tage sig til takke med, at tilbuddene kun kommer fra de banker og finansieringsselskaber, som den pågældende tjeneste samarbejder med.
Hvis du vil optimere chancen for at finde det bedste erhvervslån, vil vi anbefale, at du gør brug af begge fremgangsmåder. På den måde bliver du dækket ind på tværs af flest mulige udbydere, og øger således også antallet af modtagne tilbud.
4. Afsæt tid til at vælge rigtigt
Når du har modtaget alle disse tilbud på at optage et erhvervslån, handler det om at få dem læst igennem. Det er meget vigtigt, at du ikke skynder dig gennem denne del af processen. Sæt i stedet god tid af til at gennemgå de enkelte tilbud, deres omkostninger, betingelser og så videre, og notér ned undervejs, hvad der kendetegner tilbuddene hver især.
Når du har været dem alle igennem, skal du sammenligne dem på kryds og tværs. Her er det naturligvis interessant at finde det billigste erhvervslån, men det er ikke nødvendigvis den eneste faktor, der bør have indflydelse på valget. Det er også værd at kigge nærmere på udbyderens kundeservice, tilbagebetalingsbetingelser og lignende, hvis du er interesseret i at finde det bedste erhvervslån.
Krav til erhvervslån: Hvad skal din virksomhed leve op til?
Det er ikke enhver virksomhed, der kan optage et erhvervslån. Uanset om du går i banken eller til et finansieringsselskab, vil der blive stillet krav, som virksomheden skal leve op til, før den kan komme i betragtning som låntager.
De specifikke krav til erhvervslån varierer naturligvis fra udbyder til udbyder, men overordnet set vil det være de samme områder, som udbyderne vurderer deres ansøgere på. Det handler i overvejende grad om følgende:
- Selskabsformen for virksomheden
- Virksomhedens levetid
- Virksomhedens omsætning
- Virksomhedens ejere
- Virksomhedens historik
- Virksomhedens regnskabsaflæggelse
- Sikkerhedsstillelse
Selskabsform
I Danmark har vi flere forskellige selskabsformer, som overordnet set kan deles op i to kategorier; personligt ejede virksomheder og selskaber. Førstnævnte dækker over enkeltmandsvirksomheder, mens sidstnævnte dækker over anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S).
Mange udbydere af erhvervslån vil stille krav om, at virksomheden agerer som selskab og ikke er personligt ejet. Dermed ikke sagt, at man ikke kan låne til en enkeltmandsvirksomhed, men det kan i nogle tilfælde være mere kompliceret.
Aktiv periode
Som et forsøg på at sikre sine penge, vil mange udbydere af erhvervslån stille krav til, hvor længe en virksomhed har været aktiv. Det er ikke ualmindeligt, at virksomheden skal have eksisteret i 6 – 12 måneder, før der kan optages et erhvervslån.
Årlig omsætning
Det er vigtigt for udbyderne af erhvervslån, at de kan få deres penge igen. Det betyder, at de helst vil låne penge ud til virksomheder, der tjener penge. Af samme årsag vil der ofte være et krav til virksomhedens omsætning (ofte omkring 500.000 kroner om året).
Tilhørsforhold
Det er ikke ualmindeligt, at udbydere af erhvervslån til danske virksomheder stiller krav til ejerne af virksomheden. Typisk vil det være et krav, at de alle er bosat i Danmark, og at de ikke har konkursramte selskaber i bagagen eller andet, der kan indikere en svækket betalingsevne.
Dertil vil mange finansieringsselskaber og banker også kun udlåne til virksomheder, der har fysisk adresse i Danmark. Samtidig vil der som regel også være krav om, at virksomheden har en erhvervskonto i Danmark.
Historik
Hvis virksomheden, der ønsker at optage erhvervslånet, har en historik med ikke at betale et lån til tiden eller andet, der kan øge risikoen for finansieringsselskabet eller banken, vil det kunne medføre øget rente eller en afvisning på ansøgningen om et erhvervslån.
Regnskabsaflæggelse
Som regel vil der være behov for at lånudbyderen kan tilgå virksomhedens økonomiske tal, når de skal vurdere ansøgningen om erhvervslånet. Det medfører ofte et krav om, at virksomheden skal offentliggøre et regnskab årligt.
Sikkerhedsstillelse
I enkelte tilfælde kan der være krav om, at man som virksomhed skal stille sikkerhed for sit lån. Der er dog adskillige finansieringsselskaber, som tilbyder erhvervslån uden sikkerhed, så det er et af de krav, som det kan lade sig gøre at slippe uden om, hvis man ønsker det.
Typisk vil det i så fald medføre, at virksomhedens ejere skal hæfte personligt for lånet i stedet. Det kan dog være en udmærket (eller i hvert fald den eneste) løsning, hvis der er tale om et nystartet selskab uden værdier.
Ofte stillede spørgsmål om erhvervslån
Nedenfor har vi samlet svarene på nogle af de oftest stillede spørgsmål om erhvervslån. Læs med og få opklaret noget af den tvivl, som du måske står med – på trods af, at vi har forsøgt at komme så vidt omkring som muligt i guiden ovenfor.
Et erhvervslån er et lån, der gives specifikt til en virksomhed. Det sker ofte i forbindelse med investeringer i aktiver, såsom varelager, produktionsanlæg eller lignende. Der findes flere forskellige typer af erhvervslån, herunder iværksætterlån, vækstlån, fakturabelåning og kassekredit.
Kravene til et erhvervslån vil være forskellige alt efter hvilken bank eller hvilket finansieringsselskab, der udlåner pengene. Som hovedregel må man dog forvente krav til virksomhedens selskabsform, omsætning og alder.
Tal fra Nationalbanken viser, at den gennemsnitlige rente for erhvervslån i Danmark ligger på 5,10 %. Dette er en stigning i forhold til 2017, hvor det samme tal lå på 3,25 %.
Ja, det er muligt at låne til en enkeltmandsvirksomhed, men det vil ofte være mere besværligt end at optage et erhvervslån i et ApS eller A/S. Der er dog op til flere finansieringsselskaber og banker, der tilbyder finansiering til enkeltmandsvirksomheder.
Der findes mange forskellige erhvervslån i Danmark, og det er ikke hensigtsmæssigt at udpege ét specifikt som det bedste. I stedet er det bedste erhvervslån det, der bedst kan understøtte din virksomheds finansieringsbehov lige nu og her – både i forhold til omkostninger, kundeservice og behandlingstid.